Er du opmærksom på den miljøpåvirkning som det danske tøjforbrug har på vores planet?
Den danske befolkning køber i gennemsnit ca.10 kg. tøj hvert år. De årlige danske beklædningsudgifter (tøj og sko) udgør over 35 mia. danske kroner (ca. 6 mia USD). Modeindustrien er derfor en af de største bidragsydere til den danske økonomi.
Selvom danske forbrugere utvivlsomt er afhængige af modeforbrug, vil vi gerne sætte fokus på hvilken indflydelse den danske tøjforbrug har på vores miljø.
De seneste år er vi blevet opmærksomme på hvilke ødelæggende indflydelse mode har på planeten. For at “redde” vores miljø, er vi nødt til at reformere den måde vi handler på – og gerne i en fart!
I dette blogindlæg vil vi undersøge, hvor skadelig Danmarks tøjafhængighed er.
Kemisk eksponering
Moderne “hurtig” modeproduktion (også kaldet fast fashion*) forårsager skadelig kemisk eksponering i alle punkter af dens cyklus. Fra de pesticider der bliver brugt under dyrkningen af ikke-økologiske tekstiler, til de syntetiske fibre, der blev produceret ved hjælp af kemiske processer, udsætter moderne hurtig modeproduktion vores planet for giftige og potentielt dødbringende kemikalier.
Hver dag køber danskerne tøj uden, at være klar over hvilke skadelige kemikalier der bruges til at skabe det. Samtidig er de med stor sandsynlighed også uvidende om, at der potentielt stadig findes skadelige kemikalier i det tøj de har på hver dag.
Disse skadelige kemikalier kan forårsage alvorlige sygdomme som kræft og organsvigt. De beskadiger også jord og trænger ind i andre afgrøder, hvilket betyder at de kan infiltrere den mad vi spiser. Mange af disse kemikalier produceres ved hjælp af fossile brændstoffer og frigiver således en skadelig gasart i vores allerede udsatte atmosfære.
*Fast Fashion (Hurtig mode) er et moderne udtryk, der benyttes af modeindustrien til, at udtrykke at mode hurtigt går fra catwalk til modetendenser. Fast fashion fremstilles hurtigt og billigt, så mainstreamforbrugeren hurtigt kan få fingre i den nyeste og aktuelle mode til lave priser.
Stigning i beklædningsgenstande til genbrug og losseplads
En af de mest betydningsfulde og tydeligste spor på danskernes overforbrug af tøj er affaldet der sendes til genbrug eller på lossepladsen. Fast fashion modetøj produceres hurtigt ved hjælp af materialer af lav kvalitet, der ikke har specielt lang levetid. Som resultat af den lave kvalitet, går tøjet hurtigere i stykker eller ser hurtigere slidt ud, og derfor smides det væk. De syntetiske materialer som dette tøj indeholder, har ofte høje niveauer af plastik. Alternativet til genbrug er at tøjet ender med at blive brændt. Som et resultat af de kemikalier og plast der findes i tøjet, frigør forbrændingen af dette tøj skadelige emissioner og forurener vores atmosfære yderligere.
Vand- og luftforurening
Som beskrevet i det foregående punkt, ender store mængder af danskernes fast fashion modetøj på lossepladsen, og ender i sidste ende med at forurene vores atmosfære. Derudover forurener fast fashion produktion de lokale vandforsyninger i områderne for produktion.
Konventionel bomuld (genmodificeret bomuld) kræver store mængder af vand for at vokse. Ofte kommer dette vand fra den lokale vandforsyning eller nærtliggende områder, hvilket fratager de lokale samfund dette vand. Samtidig inficerer de pesticider der anvendes til dyrkning af konventionel bomuld, de lokale samfunds mad- og vandforsyninger og forårsager vandforurening. Dette resulterer i, at store mængder vand hverken kan bruges til almindeligt forbrug, ej heller til befrugtning af andre afgrøder.
Manglen på rent vand er et stigende globalt problem. Miljøforkæmpere er meget bekymrede for det globalt stigende vandspild. På grund af de store mængder vand det kræver at dyrke konventionel bomuld, er det et endnu støre problem at efterspørgsel på bomuld bliver ved med at stige. Dette vil forårsage endnu større mængder ubrugeligt vand.
Uetisk tøjpraksis
Uetisk tøjpraksis finder sted over hele kloden, og ved at købe SÅ meget tøj som danskerne gør er vi til dels medskyldige i denne uetiske praksis.
Fast fashion brands har, for at få produceret tøjet billigst muligt, tendens til at outsource deres tøjproduktion til fattige lande. Denne outsourcing betyder, at de fattige arbejdere bliver udnyttet ved at blive betalt dårligt for deres arbejde, samtidig med at de har dårlige arbejdsvilkår. Disse arbejdere har få, og i mange tilfælde ingen arbejdsrettigheder, og udsættes for skadelige og potentielt livstruende kemikalier i lukkede og ikke-ventilerede arbejdsmiljøer.
Mens danskerne muligvis ikke ser den direkte virkning som deres tøjforbrug har, er virkningen alligevel slem og betydelig mange steder rundt om i verden.
De danske forbrugsvaner er uholdbare. Med det store forbrug af tøj som Danmark har, er vi direkte medskyldige i udnyttelsen af fattige og uskyldige arbejdere samt ødelæggelsen af vores elskede planet.
Selvom Danmark er et lille land har vi stadig stor indflydelse på tøjindustrien. Dette betyder også, at hvis vi i Danmark foretager bæredygtige ændringer ved at handle tøj mere bevidst, kan vi ændre en del i det store perspektiv. Lad os omdanne Danmarks ry fra tøjmisbrugere til bevidste forbrugere og samtidig bane vejen for ægte håndgribelige og bæredygtige forandringer.