Blog

3 finalister klar til Zalando Sustainability Award

af | jun 2, 2021

Europas nok mest genkendelige onlineplatform for mode og livsstil står bag prisuddelingen, nemlig Zalando. Prisuddelingens begyndelse var i starten af 2021 hvor der blev afholdt Copenhagen Fashion Week i februar måned. Vinderen af den første omgang var House of Dagmar. Læs mere om dette her.

For andet år i streg er det på tide med en kåring af tøjmærker der værner om miljøet og klæder deres brugere på bæredygtigt. Hos Klimavenligt-tøj følger vi nøje med og glæder os over at Zalando har taget initiativ til denne prisuddeling.

Prisuddelingen foregår i forbindelse med Copenhagen Fashion Week og det er alle de brands der deltager ved dette event som har fået invitationen til at ansøge om prisen. Sidste år da Zalando uddelte denne pris, så var det kun muligt for danske mærker.

De nominerede er…

I år til Zalando Sustainability Award er de tre nominerede til den meget fine pris danske Nikolaj Storm Copenhagen og britiske Mother of Pearl samt Teatum Jones. Disse tre kæmper altså om den helt store anerkendelse af Zalando. Bare det at være nomineret til denne pris er et kæmpe klap på skulderen og en fortælling om at det går i den rigtige retning. Med formålet om at sætte fokus på bæredygtig mode så er en pris som denne vigtig.

Nomineringen af de tre finalister er udvalgt af en international jury. Juryen består af Arizona Muse, Cecilie Thorsmark, Morten Lehman, Dio Kurazawa og Zalandos egne folk: Kate Heiny og Lena-Sophie Roeper.

Finalisterne er de ovennævnte modebrands på baggrund af deres bæredygtige initiativer. De tre finalister vil forhåbentlig samtidig bidrage ved at inspirere andre modebrands til at udfordre bæredygtige alternativer så vi forhåbentligt for vendt modeindustrien til en mere bæredygtig industri.

Læs her “3 årsager til du skal købe bæredygtigt tøj”

Præmien

Gevinsten ved at være finalister til Zalando Sustainability Award består af en pris på 20.000 euro (ca. 150.000 kroner). Ligeledes får finalisterne også mulighed for at fremvise deres bæredygtige kollektion til Zalandos Greenhouse som er den officielle knudepunkt for Copenhagen Fashion Week.

Vi glæder os over denne pris og glæder os rigtig meget til at se hvem vinderen bliver. Følg med her på bloggen for at finde ud af hvem vinderen er.

Vinderen af prisen vil blive annonceret senest d. 13. august 2021 til Copenhagen Fashion Week.